Nu er det sådan ca. 5 måneder siden jeg kom hjem til Danmark igen, og det er helt vildt at tænke på - jeg synes jo lige det var i sidste uge jeg var afsted? Det er vildt mærkeligt at tænke på at jeg i en del år efterhånden, har ønsket at komme til Afrika og lave frivilligt arbejde på et børnehjem - og nu har jeg været afsted og er endda kommet hjem igen for længst. Og jeg har bare fået SÅ meget mere med hjem end jeg havde regnet med. Jeg har fået en helt FATASTISK oplevelse med mig i rygsækken, har mødt en masse skønne mennesker, både danskere og afrikanere og så har jeg fået mange ting med mig hjem som jeg kan bruge i min hverdag fremover - et andet syn på mange ting!
Der gik alligevel noget tid efter at jeg kom hjem før jeg helt forstod at nu var jeg tilbage i danmark igen. En uges tid efter at jeg var kommet hjem var jeg ude at køre en tur i min bil. Jeg kommer kørende på en af de små veje hvor jeg bor, og pludselig ude midt på vejen går tre geder! Okay, fint, tænker jeg bare og lader dem komme ind til siden inden jeg ligeså stille kører videre - Der går faktisk et kvarters tid før jeg tænker; HEY, hvad laver de geder der - det er da vist ikke helt normalt her i Danmark - men det er bare noget der er set så tit i de tre måneder jeg var afsted, at jeg så det som en selvfølge!
Det at kunne gå hjem og tage et bad under bruseren, og så åbne skabet og have MEGET tøj at vælge imellem. Ting man ikke havde tænkt over før man tog afsted, men som man pludselig havde 'fået tilbage' igen, da man kom hjem - VILD følelse.
Og forløbet med MS, blev også afsluttet super godt, med hjemkomstweekenden. Vildt fedt at se rejsekammerater, og være sammen med en amsse mennesker som man har noget til fælles med - nemlig at vi alle har rejst, og haft en fantastisk tur. Det var en fantastisk weekend, som afsluttede det hele vildt godt!
Jeg tænker tit på mit ophold, og savner mange af de mennesker jeg var sammen med - og er bare så glad for at jeg gjorde det! Jeg har efterfølgende fået lavet to bøger med fotos fra min rejse. Det var vildt skønt at sidde og se billeder igennem og finde alle de gode og sjove billeder man havde - men også samtidig svært. For hvordan får du 5332 billeder kogt ned til de 200 bedste?!
Mit ophold bliver heldigvis også holdt i live, da jeg to gange (indtil videre) har været i København, på MS (mellemfolkeligt samvirke) og fortælle for andre der skal afsted. Det er super fedt at fortælle om mit ophold, og om mine oplevelser - det er fedt og kunne give videre til andre, og også selv blive mindet om nogle ting man har oplevet . Dog har jeg hver gang haft lyst til at tage deres plads, og tage afsted igen, istedet for 'bare' at skulle tage bilen og køre hjem til Vestjylland igen. Men det er fedt at de gør det. Og er der nogen der tænker; skal, skal ikke - SÅ GØR DET. Det er SÅ fedt! :)
Vil give kæmpe credit til MS og Global contact - de gør et fantastisk arbejde!
fredag den 19. december 2014
Billeder fra skønne Moz :)
Mit værelse fra min tid i Mozambique - Med en seng og en kommode (Hvor skufferne vel at mærke ikke kunne stå anderledes end på billedet, da den var gammel og i stykker) så det så altid temmelig rodet ud :)
Badeværelset der hjemme - her klargjort til bad, med varmt vand i baljen og en kande til at hælde vandet over en :)
Gården/'haven' hjemme ved min værtsmor, hvor hun og jeg brugte meget tid på at snakke :)
Min skønne og dejlige værtsmor Claudina
Lige udenfor vores dør
Indgangen til børnehjemmet hvor jeg arbejdede
Sovesalen hvor de små sov
Opholdsrummet, hvor de også spisteBillederne herefter er af nogle af børnene på børnehjemmet, og jeg :)
Billeder fra projektet jeg hjalp de to tyske piger med :) Det endte ud i nogle super fine tegninger, en for hvert barn på børnehjemmet, som de så hang op på væggene i opholdsrummene - det skabte stor glæde blandt både personale og børnene :)
Den italienske voluntør Silvia og jeg, på vej i bussen til 'Feima' markedet :)
mandag den 21. juli 2014
Så er det slut for nu!
Så er min rejse forbi, og jeg sidder igen hjemme i Danmark! Det har været tre helt fantastiske måneder med en masse fede oplevelser, som jeg helt sikkert vil bære med mig resten af livet.
Det føles helt surrealistisk at være hjemme igen - den sidste tid har jeg glædet mig til at komme hjem og se alle folk igen - og nu, er jeg her bare lige pludselig! Jeg tror ikke helt det er gået op for mig, at min rejse er slut, men det kommer nok om nogle dage.
Men jeg vil selvfølgelig lige fortælle om mine sidste tre uger dernede, og efterfølgende vil jeg ligge nogle af alle de billeder jeg har taget ind, fra min tid i Mozambique, saa i kan se noget af alt det jeg har skrevet om.
På arbejdet de sidste tre uger, har været stille og rolige. En del af børnene har været småsyge, fordi det er blevet koldere i vejret dernede, og om morgenen og om natten, er det derfor temmelig koldt! Personalet er ellers gode til at give alle børnene strømper og varme trøjer på, men det er ikke altid nok. De fleste af dem nåede heldigvis at komme på toppen igen, inden jeg forlod dem.
Så har jeg været med til at færdiggøre de sidste aftryk til det projekt de to tyske voluntører har lavet. Efterfølgende har de selv lavet det sidste til det, inden det er endt ud i nogle rigtig fine billeder, som der er blevet hængt på væggene på børnehjemmet. Det har skabt store smil blandt personalet, og for nogle af børnene har det også skabt en del glæde, så det var rigtig fedt at se.
Ellers har jeg bare brugt en del tid med at hygge med alle børnene, både udenfor og indenfor, så det har været rigtigt dejligt! Jeg kommer helt sikkert til at savne alle børnene - de gør virkelig bare en glad om morgenen når man kommer, for de fleste er fulde af smil, og glæde, det er helt fantastisk!
I fritiden har jeg været på to andre markeder - udover Feima markedet (som jeg selvfølgelig også har besøgt igen :)). Silvia og jeg var på et marked i Xipamanine, en af forstæderne til Maputo. Det så udefra ikke så stort ud, men det var faktisk et stort marked, og du kunne købe alverdens ting. Du gik inde i små, små gange mellem boderne. Det er et af de steder, hvor mange af dem fra området "shopper" bl.a. tøj. Der var dog ikke noget vi lige faldt for.
Vi var også på et andet marked. Sammen med en af dem der arbejdede på børnehjemmet, var vi på det sorte marked i Maputo! Det var en speciel oplevelse, men fed at få med. Det område er ikke et sted vi skulle komme alene, slet ikke som hvid og som pige! Og det var derfor Joao var med os. Da vi kom til stedet og gik rundt, var der hellr ingen tvivl om at det var godt han var med. Alt på markedet var stjålet, selv bilerne, som stod op og ned af vejen dertil, var stjålet. Og du kune finde ALT! Alt i elektronik, tøj, sko, sprut til dørhåndtag og låse. Der var intet du ikke kunne finde der. Og alle ville virkelig gene sælge til os, for når man er hvid, har man jo mulighed for at give endnu flere penge for tingene! Så det var en lidt vild oplevelse.
Derhjemme ved min værtsmor Claudina, er der også sket lidt forskelligt. En i hendes famlie (tror nok det er et barnebarn, men er ikke helt sikker) skulle giftes, og alt maden lavede de selv. Det forgik altsammen hjemme hos Claudina. Så en hel lørdag havde de gang i madforberelserne, på afrikansk maner. Med ildsted, både i køkkenet og udenfor. Jeg hjalp Claudina med at ordne rejer, og efterfølgende ordnede hun to store fisk, de også skulle have. Det var sjovt at se hvordan de ordnede alle tingene - og der var mange gange hvor jeg tænkte; Det er måske ikke så hygiejnisk det her, men altså, de kommer jo alligevel igennem det hele, og det endte med at blive noget godt mad. Vi fik en smule af resterne dagen efter :)
Ellers har jeg bare brugt en del tid, med at hygge med Claudina. Hun nyde mit selvskab, og fortæller tit og ofte at hun elsker at jeg sidder sammen med hende, og hun synes det er hyggeligt. Hun mener også at jeg forlader hende, og hun kommer tl at savne at have mig omkring. Hun har været helt fantastisk at bo hos, og jeg har også nydt hendes selvskab. Det har været fantastisk at komme hjem hver dag, for hun er altid smilende og glad, og er altid interesseret i at høre om man har haft en god dag osv. Så det har været vildt skønt at bo hos hende!
D. 18. kl 13:10 fløj jeg fra Maputo, og efter en landing i både Johannesburg, og Doha, landede jeg lørdag kl 7 i Danmark - efter en flyvetur som var gået fint. Nu er jeg så tilbage, og vil bruge de næste par uger på at "lande" herhjemme igen, inde arbejdet her i Danmark, kalder igen.
Det føles helt surrealistisk at være hjemme igen - den sidste tid har jeg glædet mig til at komme hjem og se alle folk igen - og nu, er jeg her bare lige pludselig! Jeg tror ikke helt det er gået op for mig, at min rejse er slut, men det kommer nok om nogle dage.
Men jeg vil selvfølgelig lige fortælle om mine sidste tre uger dernede, og efterfølgende vil jeg ligge nogle af alle de billeder jeg har taget ind, fra min tid i Mozambique, saa i kan se noget af alt det jeg har skrevet om.
På arbejdet de sidste tre uger, har været stille og rolige. En del af børnene har været småsyge, fordi det er blevet koldere i vejret dernede, og om morgenen og om natten, er det derfor temmelig koldt! Personalet er ellers gode til at give alle børnene strømper og varme trøjer på, men det er ikke altid nok. De fleste af dem nåede heldigvis at komme på toppen igen, inden jeg forlod dem.
Så har jeg været med til at færdiggøre de sidste aftryk til det projekt de to tyske voluntører har lavet. Efterfølgende har de selv lavet det sidste til det, inden det er endt ud i nogle rigtig fine billeder, som der er blevet hængt på væggene på børnehjemmet. Det har skabt store smil blandt personalet, og for nogle af børnene har det også skabt en del glæde, så det var rigtig fedt at se.
Ellers har jeg bare brugt en del tid med at hygge med alle børnene, både udenfor og indenfor, så det har været rigtigt dejligt! Jeg kommer helt sikkert til at savne alle børnene - de gør virkelig bare en glad om morgenen når man kommer, for de fleste er fulde af smil, og glæde, det er helt fantastisk!
I fritiden har jeg været på to andre markeder - udover Feima markedet (som jeg selvfølgelig også har besøgt igen :)). Silvia og jeg var på et marked i Xipamanine, en af forstæderne til Maputo. Det så udefra ikke så stort ud, men det var faktisk et stort marked, og du kunne købe alverdens ting. Du gik inde i små, små gange mellem boderne. Det er et af de steder, hvor mange af dem fra området "shopper" bl.a. tøj. Der var dog ikke noget vi lige faldt for.
Vi var også på et andet marked. Sammen med en af dem der arbejdede på børnehjemmet, var vi på det sorte marked i Maputo! Det var en speciel oplevelse, men fed at få med. Det område er ikke et sted vi skulle komme alene, slet ikke som hvid og som pige! Og det var derfor Joao var med os. Da vi kom til stedet og gik rundt, var der hellr ingen tvivl om at det var godt han var med. Alt på markedet var stjålet, selv bilerne, som stod op og ned af vejen dertil, var stjålet. Og du kune finde ALT! Alt i elektronik, tøj, sko, sprut til dørhåndtag og låse. Der var intet du ikke kunne finde der. Og alle ville virkelig gene sælge til os, for når man er hvid, har man jo mulighed for at give endnu flere penge for tingene! Så det var en lidt vild oplevelse.
Derhjemme ved min værtsmor Claudina, er der også sket lidt forskelligt. En i hendes famlie (tror nok det er et barnebarn, men er ikke helt sikker) skulle giftes, og alt maden lavede de selv. Det forgik altsammen hjemme hos Claudina. Så en hel lørdag havde de gang i madforberelserne, på afrikansk maner. Med ildsted, både i køkkenet og udenfor. Jeg hjalp Claudina med at ordne rejer, og efterfølgende ordnede hun to store fisk, de også skulle have. Det var sjovt at se hvordan de ordnede alle tingene - og der var mange gange hvor jeg tænkte; Det er måske ikke så hygiejnisk det her, men altså, de kommer jo alligevel igennem det hele, og det endte med at blive noget godt mad. Vi fik en smule af resterne dagen efter :)
Ellers har jeg bare brugt en del tid, med at hygge med Claudina. Hun nyde mit selvskab, og fortæller tit og ofte at hun elsker at jeg sidder sammen med hende, og hun synes det er hyggeligt. Hun mener også at jeg forlader hende, og hun kommer tl at savne at have mig omkring. Hun har været helt fantastisk at bo hos, og jeg har også nydt hendes selvskab. Det har været fantastisk at komme hjem hver dag, for hun er altid smilende og glad, og er altid interesseret i at høre om man har haft en god dag osv. Så det har været vildt skønt at bo hos hende!
D. 18. kl 13:10 fløj jeg fra Maputo, og efter en landing i både Johannesburg, og Doha, landede jeg lørdag kl 7 i Danmark - efter en flyvetur som var gået fint. Nu er jeg så tilbage, og vil bruge de næste par uger på at "lande" herhjemme igen, inde arbejdet her i Danmark, kalder igen.
torsdag den 10. juli 2014
Kort opdatering!
Her er lige en lille kort opdatering! Jeg har det godt (stadigvaek) og vil proeve at nyde min sidste uge hernede - for om ca en uge vender jeg snuden mod Danmark igen. Det er vildt at taenke paa at jeg allerede har vaeret hernede saa laenge!
Idag har vaeret en god dag paa arbejdet. De sidste par dage har det vaeret temmelig koldt og blaest en del, saa vi har ikke haft mulighed for at vaere udenfor med boernene - men idag har solen skinnet og alle boernene har vaeret ude i solen og ligge. Mig og de to tyske voluntoerer har faaet taget en masse billeder af hinanden sammen med boernene, saa det har vaeret rigtigt godt. De tager hjem d. 23. efter at have vaeret hernede i et aar, saa de har heller ikke lang tid tilbage hernede!
udover det sagde jeg i mandags farvel til Silvia, den italienske voluntoer, fordi hun tog tilbage til Italien efter en maaned hernede. Det har vaeret lidt maerkeligt at hun ikke har vaeret her de sidste par dage, da vi brugte en del tid sammen, baade paa arbejdet, men ogsaa udover.
Naa jeg vil egentlig ikke skrive mere nu - jeg venter med at fortaelle noget mere om min sidste tid hernede, til jeg kommer hjem. Saa laver jeg et laengere indlaeg, og faar lagt nogle af alle de billeder jeg har taget, ind saa i ogsaa kan se dem!
Paa gensyn om ikke ret laenge - pas paa hinanden indtil da! :)
Idag har vaeret en god dag paa arbejdet. De sidste par dage har det vaeret temmelig koldt og blaest en del, saa vi har ikke haft mulighed for at vaere udenfor med boernene - men idag har solen skinnet og alle boernene har vaeret ude i solen og ligge. Mig og de to tyske voluntoerer har faaet taget en masse billeder af hinanden sammen med boernene, saa det har vaeret rigtigt godt. De tager hjem d. 23. efter at have vaeret hernede i et aar, saa de har heller ikke lang tid tilbage hernede!
udover det sagde jeg i mandags farvel til Silvia, den italienske voluntoer, fordi hun tog tilbage til Italien efter en maaned hernede. Det har vaeret lidt maerkeligt at hun ikke har vaeret her de sidste par dage, da vi brugte en del tid sammen, baade paa arbejdet, men ogsaa udover.
Naa jeg vil egentlig ikke skrive mere nu - jeg venter med at fortaelle noget mere om min sidste tid hernede, til jeg kommer hjem. Saa laver jeg et laengere indlaeg, og faar lagt nogle af alle de billeder jeg har taget, ind saa i ogsaa kan se dem!
Paa gensyn om ikke ret laenge - pas paa hinanden indtil da! :)
mandag den 30. juni 2014
Under tre uger tilbage, whaaat?!
Ja tiden flyver afsted hernede, og om tre uger er jeg i Danmark igen. Det er ret vildt at taenke paa! Men selvom jeg har det helt fantastisk og nyder min tid hernede, glaeder jeg mig ogsaa til at komme hjem, og fortaelle endnu mere om alt det jeg har oplevet.
Paa arbejdet gaar det stille og roligt. Det jeg primaert hjaelper med er at give boernene mad, indimellem skifte en ble, ligge dem hen og hvile osv - alle de typiske ting. Udover det er det meget frit hvad du vil lave med boernene. Personalet er ikke saa gode til at tage initiativ til forskellige ting eller aktiviteter - de sidder mest bare ned og snakker, og kan da lige en gang imellem snakke lidt med boernene. Saa jeg tror mange af boernene nyder, at der er nogle andre der bruger tid med dem; de voluntoerer der er paa stedet. og vi synes det er hyggeligt :)
Nogle dage tager vi alle boernene med ud. Tager madrasser med ud i solen, og saa ligger boernene paa rad og raekke og faar noget sol, Det nyder de fleste af dem. Andre gange er det bare en enkelt eller to man tager med ud og sidder. Andre dage bliver der bare hygget indenfor. Det er lidt forskelligt hvad der bliver lavet!
De to tyske voluntoerer der ogsaa arbejder der, er igang med at lave en "afskedsgave" til dem alle. De har taget haand og fodaftryk paa papir af alle boernene, malet dem i ansigtet som krigere, og efterfoelgende taget billeder.Med det vil de lave noget vaegpynt til stedet, som alle boernene har vaeret en del af, og som de selvfoelgelig skal kunne huske voluntoerene med. Jeg har hjulpet dem en del med det, da alle boernene ikke har vaeret lige nemme at lave aftryk af. Mange boernene har knyttede haender, grundet deres handicap, og det kan vaere ret svaert at lave et ordentligt aftryk. Men efterhaanden er der blevet lavet fine aftryk af dem alle. Jeg er spaendt paa at se det faerdige resultat.
Ud over det har jeg vaeret igang med at klippe morgenmadskasser! Lyder maaske lidt maerkeligt, men det er rigtigt nok. Dom Orione har faaet en doneret en masse All Bran, som boernene kan spise til mogenmad. Og det er taget ud af kasserne for ikke at skulle fylde unoedigt. Og saa har en af praesterne fundet paa at bagsiden af alle kasserne(indersiden) kan bruges som tegnepapir til boernene. Saa Silvia (Den italienske voluntoer) og jeg har klippet omkring 100 All Bran kasser i stykker. Men altsaa det var nu meget hyggeligt at sidde og goere det ude i solen!
Siden sidst har jeg ogsaa lavet diverse ting udover at arbejde. Jeg har brugt en del tid med Silvia, og vi har vaeret paa flere ture ind til byen sammen.
I sidste uge tog vi ind paa et marked inde i byen, kaldt "Feima Markedet" Det er et marked fyldt med alle de typiske ting du forbinder med afrika. Alverdens figurer, smykker, skaale, fade i trae og ben. Bukser, tasker og andre ting i de mest fantastiske stoffer. Boderne ligger lige efter hinanden og der er masser af dem - Det er et sandt paradis af gaa rundt og kigge paa alle de flotte ting, hvis man selvfoelgelig er til afrikanske ting. Jeg ville naesten oenske at min taske var en del stoerre, for der er saa mange ting jeg gerne ville have med hjem! Efterfoelgende har vi vaeret der nogle gange, og vi kan blive ved med at finde flotte ting, vi bare MAA eje. Men nu tror jeg hellere jeg maa holde med at koebe ting, for ellers faar jeg et serioest problem med min baggage naar jeg skal hjem! men den tid den sorg :)
I loerdags var vi igen inde i byen og gik en lang tur langs med vandet, og spiste frokost udenfor, med udsigt over vandet. Efterfoelgende var vi i Maputo shoppingcenter. Der var ikke saa meget at de derinde, men det var fint at se det.
I fredags var jeg paa tur alene. Jeg var noedt til at krydse graensen til Swaziland, for at faa fornyet mit visa, da den kun gaelder i 30 dage af gangen. Saa det var ca 1 1/2 times koeretur, for at faa to stempler i mit pas, og saa en koeretur tilbage igen. Der var ikke saa meget at se lige ved graensen, og jeg ville vaere noedt til at komme et stykke laengere ind i landet for at se noget, saa det blev bare en kort tur, for at krydse garaensen.
Sidste weekend havde vi besoeg hjemme ved min vaertsmor. Om loerdagen var en stor del af hendes familie der, da hendes oldebarn havde foedseldag. Saa vi sad allesammen udenfor paa rigtig afrikansk maner og fik god mad og sluttede af med KAEMPE lagkage. Det var rigtigt hyggeligt at vaere med til og moede det meste af hendes familie. Efterfoelgende har jeg ogsaa vist hende billeder af min familie - det synes hun var helt fantastisk, og takkede mange gange, fordi hun maatte faa lov at se dem! Hun er altsaa en rigtig soed dame, og jeg tror hun nyder at jeg er der, selvom jeg for det meste er ude hele dagen.
Ud over det har jeg ogsaa vaeret lidt syg; forkoelet og hostet en del, hvilket har vaeret lidt traels, men det er heldigvis naesten ovre nu, saa det er dejligt.
Jeg har det stadig rigtigt godt, og nyder at arbejde med alle de skoenne boern. dem kommer jeg helt sikkert til at savne naar jeg tager herfra - men saadan er det vel altid? Nu vil jeg ihvert fald bare nyde den sidste tid med dem, og faa det bedste ud af det!
Hyg jer og hav det godt i Danmark! :)
Paa arbejdet gaar det stille og roligt. Det jeg primaert hjaelper med er at give boernene mad, indimellem skifte en ble, ligge dem hen og hvile osv - alle de typiske ting. Udover det er det meget frit hvad du vil lave med boernene. Personalet er ikke saa gode til at tage initiativ til forskellige ting eller aktiviteter - de sidder mest bare ned og snakker, og kan da lige en gang imellem snakke lidt med boernene. Saa jeg tror mange af boernene nyder, at der er nogle andre der bruger tid med dem; de voluntoerer der er paa stedet. og vi synes det er hyggeligt :)
Nogle dage tager vi alle boernene med ud. Tager madrasser med ud i solen, og saa ligger boernene paa rad og raekke og faar noget sol, Det nyder de fleste af dem. Andre gange er det bare en enkelt eller to man tager med ud og sidder. Andre dage bliver der bare hygget indenfor. Det er lidt forskelligt hvad der bliver lavet!
De to tyske voluntoerer der ogsaa arbejder der, er igang med at lave en "afskedsgave" til dem alle. De har taget haand og fodaftryk paa papir af alle boernene, malet dem i ansigtet som krigere, og efterfoelgende taget billeder.Med det vil de lave noget vaegpynt til stedet, som alle boernene har vaeret en del af, og som de selvfoelgelig skal kunne huske voluntoerene med. Jeg har hjulpet dem en del med det, da alle boernene ikke har vaeret lige nemme at lave aftryk af. Mange boernene har knyttede haender, grundet deres handicap, og det kan vaere ret svaert at lave et ordentligt aftryk. Men efterhaanden er der blevet lavet fine aftryk af dem alle. Jeg er spaendt paa at se det faerdige resultat.
Ud over det har jeg vaeret igang med at klippe morgenmadskasser! Lyder maaske lidt maerkeligt, men det er rigtigt nok. Dom Orione har faaet en doneret en masse All Bran, som boernene kan spise til mogenmad. Og det er taget ud af kasserne for ikke at skulle fylde unoedigt. Og saa har en af praesterne fundet paa at bagsiden af alle kasserne(indersiden) kan bruges som tegnepapir til boernene. Saa Silvia (Den italienske voluntoer) og jeg har klippet omkring 100 All Bran kasser i stykker. Men altsaa det var nu meget hyggeligt at sidde og goere det ude i solen!
Siden sidst har jeg ogsaa lavet diverse ting udover at arbejde. Jeg har brugt en del tid med Silvia, og vi har vaeret paa flere ture ind til byen sammen.
I sidste uge tog vi ind paa et marked inde i byen, kaldt "Feima Markedet" Det er et marked fyldt med alle de typiske ting du forbinder med afrika. Alverdens figurer, smykker, skaale, fade i trae og ben. Bukser, tasker og andre ting i de mest fantastiske stoffer. Boderne ligger lige efter hinanden og der er masser af dem - Det er et sandt paradis af gaa rundt og kigge paa alle de flotte ting, hvis man selvfoelgelig er til afrikanske ting. Jeg ville naesten oenske at min taske var en del stoerre, for der er saa mange ting jeg gerne ville have med hjem! Efterfoelgende har vi vaeret der nogle gange, og vi kan blive ved med at finde flotte ting, vi bare MAA eje. Men nu tror jeg hellere jeg maa holde med at koebe ting, for ellers faar jeg et serioest problem med min baggage naar jeg skal hjem! men den tid den sorg :)
I loerdags var vi igen inde i byen og gik en lang tur langs med vandet, og spiste frokost udenfor, med udsigt over vandet. Efterfoelgende var vi i Maputo shoppingcenter. Der var ikke saa meget at de derinde, men det var fint at se det.
I fredags var jeg paa tur alene. Jeg var noedt til at krydse graensen til Swaziland, for at faa fornyet mit visa, da den kun gaelder i 30 dage af gangen. Saa det var ca 1 1/2 times koeretur, for at faa to stempler i mit pas, og saa en koeretur tilbage igen. Der var ikke saa meget at se lige ved graensen, og jeg ville vaere noedt til at komme et stykke laengere ind i landet for at se noget, saa det blev bare en kort tur, for at krydse garaensen.
Sidste weekend havde vi besoeg hjemme ved min vaertsmor. Om loerdagen var en stor del af hendes familie der, da hendes oldebarn havde foedseldag. Saa vi sad allesammen udenfor paa rigtig afrikansk maner og fik god mad og sluttede af med KAEMPE lagkage. Det var rigtigt hyggeligt at vaere med til og moede det meste af hendes familie. Efterfoelgende har jeg ogsaa vist hende billeder af min familie - det synes hun var helt fantastisk, og takkede mange gange, fordi hun maatte faa lov at se dem! Hun er altsaa en rigtig soed dame, og jeg tror hun nyder at jeg er der, selvom jeg for det meste er ude hele dagen.
Ud over det har jeg ogsaa vaeret lidt syg; forkoelet og hostet en del, hvilket har vaeret lidt traels, men det er heldigvis naesten ovre nu, saa det er dejligt.
Jeg har det stadig rigtigt godt, og nyder at arbejde med alle de skoenne boern. dem kommer jeg helt sikkert til at savne naar jeg tager herfra - men saadan er det vel altid? Nu vil jeg ihvert fald bare nyde den sidste tid med dem, og faa det bedste ud af det!
Hyg jer og hav det godt i Danmark! :)
torsdag den 19. juni 2014
Saa blev det tid igen!
Saa havde jeg endelig mulighed for at faa lavvet et indlaeg her paa blogge, og fortaelle om alt dt je oplever! Der ha hverken vaeret tid eller mulighed for at blogge foer nu, men nu haaber jeg at kunne faa skrevet om de sidste tre uger. Denne gang (og formentlig resten af tidden jeg er hernede) vil blive uden billeder, da jeg ikke ligehar mulighed for at faa dem lagt ind - saa det ma vente til jeg kommer hjem.
Jeg vil lige starte med kort at fortaelle om de sidste fem dage paa hoejskolen i Kenya. Om fredagen havde vi almindelige timer om formiddagen, og til middag tog vi ud til en af vores laerere og fik frokost. Det var fedtat se hvorda han boede, og selvom man tydeligt kunne se at han var mere velhavende end fx. de lokale familier vi havde boet hos, var det stadig meget afrikanske huse. Men det var fedt at se det og moede noget af hans familie.
Loerdag skulle vi paa udflugt til et kaempe naturomraade kaldt; Ngare Ndare. Der var sommetider mulighed for at se mange dyr, me vi saa desvaerre ikke rigtig nogen. Vi gik en tu, og da vi havde gaaet i ca 45 min, kom vi til et sted hvor vi havd mulighe for at bade. Vandet ville normalvis vaere helt blaat og laekkert, men grundet regnen, og at vandet kommer fra Mt. Kenya, vaar vande en smule grumset -men det var laekkert alligevel! Det var dejligt rigtigt at faa badet og vi noed det allesammen i fulde drag! Efterfoelgende var vi ude at gaa ca 450 meter paa en slags haengebro, paent hoejt oppe i traeerne.
Om soendagen to de 4 fra holdet afsted til Nairobi - de fire som "kun" havde vaeret paa hoejskole, og ikke skulle videre som voluntoer. Da de var taget afsted var der godt nok meget stille med kun os tre voluntoere tilbage paa platformen.
Om mandagen havde vi noget forberedelse til vores placeringer, og efterfoelgende evaluering af vores ophold, inden vi tirsdag morgen ogsaa tog afsted til Nairobi. Vi moedtes med de andre paa YMCA, og om aftenen var vi ude at spise etiopisk, som en faelles afslutning paa vores ophold sammen - inden vi i loebet at de naeste 12 timer blev spredt for alle vinde.
Loerdag skulle vi paa udflugt til et kaempe naturomraade kaldt; Ngare Ndare. Der var sommetider mulighed for at se mange dyr, me vi saa desvaerre ikke rigtig nogen. Vi gik en tu, og da vi havde gaaet i ca 45 min, kom vi til et sted hvor vi havd mulighe for at bade. Vandet ville normalvis vaere helt blaat og laekkert, men grundet regnen, og at vandet kommer fra Mt. Kenya, vaar vande en smule grumset -men det var laekkert alligevel! Det var dejligt rigtigt at faa badet og vi noed det allesammen i fulde drag! Efterfoelgende var vi ude at gaa ca 450 meter paa en slags haengebro, paent hoejt oppe i traeerne.
Om soendagen to de 4 fra holdet afsted til Nairobi - de fire som "kun" havde vaeret paa hoejskole, og ikke skulle videre som voluntoer. Da de var taget afsted var der godt nok meget stille med kun os tre voluntoere tilbage paa platformen.
Om mandagen havde vi noget forberedelse til vores placeringer, og efterfoelgende evaluering af vores ophold, inden vi tirsdag morgen ogsaa tog afsted til Nairobi. Vi moedtes med de andre paa YMCA, og om aftenen var vi ude at spise etiopisk, som en faelles afslutning paa vores ophold sammen - inden vi i loebet at de naeste 12 timer blev spredt for alle vinde.
Og saa begyndte min tur til Mozambique! Jeg landede i Mozambique ca 12:30 om onsdagen, og blev hentet af min kontaktperson hos AJUDE (MS´ samarbejdspartner) og efterfoelgende koert ud til min vaertsmor.
Hende jeg skal bo hos i loebet af mit ophold hernede, er en aeldre dame, som bor alene - eller naesten. Der bor ogsaa en mandlig hushjaelp. Min vaertsmor, Claudina, er en rigtig soed, og er fantastisk til at "tage sig af" mig ogg virkelig goere sit yderste for at jeg faar et fedt ophold - det er dejligt! Hun kann heldigvis snakke en smule engelsk.
Generelt er folk hernede, absolut ikke gode til at snakke engelsk; de snakker portugisisk. derfor har jegg ogsaa de foerste uger jeg har vaeret her, faaet portugisisk undervisning. Jeg havde den sidste lektion igaar. Jeg kan sige saadan de meste gaengse ting, og saa forstaar jeg efterhaanden en smule af hvad foolk siger til mig - men snakke portugisisk, tvivler jeg nu paa jeg kommer til mens jeg er hernede. Men indtil nu er det ogsaa gaaet fint med mit engelsk!
Jeg er ogsaa startet med at arbejde mens jeg er hernede - det er et rigtigt skoent sted. Det hedder "Dom Orione" og er et boernehjem for handicappede boern. Kollegaerne jeg har herned er rigtig soede - ogsaa selvom de ikke kan engelsk. Saa nogle gange bliver der grint lidt af hinanden, hvis vi forsoeger at spoerge om noget eller fortaelle noget, som den anden ikke heeelt forstaar - men det fungerer udemaerket!
Jeg arbejder med de mindste af boernene og der arbejder ogsaa en italiensk voluntoer, som er kommet en uge efter mig. Hun er rigtig soed, og vi kommer heldigvis godt ud af deet med hinanden.
Inde ved de "store" boern, arbejder der ogsaa to voluntoerer, som kommer fra tyskland. De har vaeret her i snart et aar, og tager hjem samme tid som mig. De er rigtig soede og er gode til at hjaelpe, hvis der er problemer; fx med sproget.
Boerne jeg arbejder med er rigtigt soede. Der er ikke rigtigt nogle af dem der som saadan kan hverkan snakke eller gaa. Saa det handler meget om at hygge og nusse om dem - men jeg klager ikke, for det er altsaa hyggeligt! og med dem behoever jeg heldigvis ikke at kunne snakke portugisisk - man kan sagtens faa dem til at smile alligevel, saa det er dejligt!
Hende jeg skal bo hos i loebet af mit ophold hernede, er en aeldre dame, som bor alene - eller naesten. Der bor ogsaa en mandlig hushjaelp. Min vaertsmor, Claudina, er en rigtig soed, og er fantastisk til at "tage sig af" mig ogg virkelig goere sit yderste for at jeg faar et fedt ophold - det er dejligt! Hun kann heldigvis snakke en smule engelsk.
Generelt er folk hernede, absolut ikke gode til at snakke engelsk; de snakker portugisisk. derfor har jegg ogsaa de foerste uger jeg har vaeret her, faaet portugisisk undervisning. Jeg havde den sidste lektion igaar. Jeg kan sige saadan de meste gaengse ting, og saa forstaar jeg efterhaanden en smule af hvad foolk siger til mig - men snakke portugisisk, tvivler jeg nu paa jeg kommer til mens jeg er hernede. Men indtil nu er det ogsaa gaaet fint med mit engelsk!
Jeg er ogsaa startet med at arbejde mens jeg er hernede - det er et rigtigt skoent sted. Det hedder "Dom Orione" og er et boernehjem for handicappede boern. Kollegaerne jeg har herned er rigtig soede - ogsaa selvom de ikke kan engelsk. Saa nogle gange bliver der grint lidt af hinanden, hvis vi forsoeger at spoerge om noget eller fortaelle noget, som den anden ikke heeelt forstaar - men det fungerer udemaerket!
Jeg arbejder med de mindste af boernene og der arbejder ogsaa en italiensk voluntoer, som er kommet en uge efter mig. Hun er rigtig soed, og vi kommer heldigvis godt ud af deet med hinanden.
Inde ved de "store" boern, arbejder der ogsaa to voluntoerer, som kommer fra tyskland. De har vaeret her i snart et aar, og tager hjem samme tid som mig. De er rigtig soede og er gode til at hjaelpe, hvis der er problemer; fx med sproget.
Boerne jeg arbejder med er rigtigt soede. Der er ikke rigtigt nogle af dem der som saadan kan hverkan snakke eller gaa. Saa det handler meget om at hygge og nusse om dem - men jeg klager ikke, for det er altsaa hyggeligt! og med dem behoever jeg heldigvis ikke at kunne snakke portugisisk - man kan sagtens faa dem til at smile alligevel, saa det er dejligt!
Ellers har jeg det rigtig godt hernede. Maden vi faar er udemaerket - men naar jeg kommer til Danmark igen, er det ikke lige ris og kylling, jeg har lyst til som det foerste! Men en ting jeg har laert hernede er; at drikke te! og faktisk ogsaa nyde det. Alle hernede drikker te - og en hel del af det. Saa kan man ikke lide det inden man kommer herned, har man bare at laere det; sorry folkens at det ikke er kaffe! :)
Men jeg tror jeg vil holde for denne gang - og forsoege at fortaelle lidt mere om hvad jeg laver ud over at arbejde, naeste gang jeg skriver; om forhaabentlig ikke alt for lang tid!
Hav det godt i Danmark, og pas paa hinanden!
Hav det godt i Danmark, og pas paa hinanden!
torsdag den 22. maj 2014
5 dage tilbage - snoeft!
Tiden gaar saa staerkt og pludselig har du vaeret afsted i naesten tre uger - faktisk er der kun 5 dage tilbage paa hoejskolen, inden den staar paa et nyt eventyr i Mozambique. Det er helt skoert at taenke paa, og ogsaa en smule soergeligt - for hvor er det bare fedt at vaere her med alle de fantastiske mennesker! I den sidste halvanden uge, har vi oplevet mange ting.
Tirsdag i sidste uge var vi ude paa den lokale skole, og observere forskellige klasser. Det var meget anderledes end Danmark, og lidt vildt at se forskellen - vi har ogsaa observeret en klasse her paa Daraja academy, og bare her er der forskel, fra den lokale skole, og det er meget mere lig danamark, og de metoder vi bruger her - der var en helt anden stemning, en god en. saa det var lidt fedt, og lidt vildt, at se hvor stor forskellen var.
Onsdag eftermiddag, skulle vi ud til tre forskellige lokale familier, som bor taet her paa daraja. Hos dem skulle vi hjaelpe med at lave mad, spise sammen med dem, og sidst men ikke mindst skulle vi sove der! Det var en helt fantastisk oplevelse! Den venlighed, og aabenhed, for at lukke en vildt fremmed ind i dit hjem og din hverdag, var helt fantastisk at opleve. Den dame der boede, hvor jeg skulle bo, var rigtig soed, og ville hellere end gerne have at vi hjalp med maden. Boernene, synes ogsaa at det var vildt fedt at vi var der. Inden der var gaaet ret laenge, spurgte en af drengene, om ikke vi havde et kamera, hvilket vi selvfoelgelig havde - Og paa ingen tid, havde de taget omkring 200 billeder, af hinanden, og af os. De synes det var helt fantastisk og vildt sjovt! Det var en skoen ting at se, hvordan et kamera, kunne skabe den glaede, og saa meget sjovt!
Det var saadan vi sov - paa jorden, med et lagen og nogle saekke under os!
Alt det sjov man kan have med et kamera - og alle de maerkelige ting man kan tage billeder af!
Og der vaskes op!
Torsdag formiddag havde vi mulighed for at slappe af og evt sove lidt - for dem der ikke havde sovet saa meget ude hos de lokale familier(det var temmelig koldt, og ikke saa komfortabelt hos familierne, men hyggeligt) Om eftermiddagen, havde vi time omkring Maasai kulturen, og efterfoelgende kom nogle af pigerne oppe fra Daraja, og saa skulle der ellers synges og danses maasai dans - det var meget specielt, men rigtigt sjovt. Om aftenen kom der saa nogle unge fra lokalomraadeet og dansede rigtig maasai dans for os! det var fedt at opleve.
Efterfoelgende, ville de have os til at synge nogle sange for dem. Vi sang "jeg ved en laerkerede", "jeg har fanget mig en myg", "en elefant kom marcherende"og tilsidst sluttede vi af med en foedselsdagssang - det var sjovt, at skulle synge for dem, efter de havde danset og sunget for os. Bagefter havde vi mulighed for at kunne koebe forskellige ting af dem.
I midten, vores laerer James, som ogsaa er Maasai!
Fredag, var vi paa tur til Nanyuki, hvor vi besoegte en tidligere prostituret, som fortalte meget aabent og aerligt omkring den branche hernede - hun var meget cool omkring det, og var villig til at svare paa alle vores spoergsmaal.
Efterfoelgende var vi et sted som blev kaldt "Mitumba art" hvor de koeber en masse gammelt, toej og stof osv, paa marked, og efterfoelgende syer de det saa om til bl.a tasker, pudebetraek og mange andre ting! De var vildt stolt over alt det de lavede, og var glad for alle de ting vi smed ud i bl. a danmark - for ellers kunne de ikke lave det de lavede.
Vi to bagefter hen paa det marked hvor de oebt deres ting, og saa det - det var lidt underligt, at se en masse toej, som vi kunne have haft paa i danmark, og nu laa det bare i diverse bunker og ventede paa at blive koebt - igen!
Loerdag havde vi det der bliver kaldt "Youth Forum"hvor der kom nogle af de lokale unge, og vi diskuterede ting omkring demokrati, men ogsaa ting som homoseksualitet og koensroller. Det ar fet at snakke med andre unge omkring disse emner, og hoere deres mening til det.
Om aftenen moedtes vi med flere af dem i byen, og vi havde det hyggeligt! Her i Nanyuki, er det et hotel, som hedder Sportsman's hvor der ogsaa er bar, og dansegulv - det er stedet at gaa i byen her, og det er meget hyggeligt, udover at der er utrolig mange prostituerede og britiske soldater, som kan vaere lidt for naergaaende. Men vi havde en sjov aften!
Soendag stod paa afslapning og saa var vi ude at spise til frokost, paa et sted kaldt "Trout tree" hvor de serverede rigtig god fisk!
Mandag skulle vi have omkring det at lav en workshop, og efterfoelgende skulle vi forberede en workshop til nogle af daraja pigerne - grundet regn, er det saa istedet blevet flyttet til imorgen, saa der skal vi foere vores workshop ud i livet!
Tirsdag havde vi omkring HIV/Aids, og i den forbindelse, besoegte vi et hjem for smittede boern.
Igaar startede vi paa et dokumentations projekt som vi skulle lave, og det projekt har vi ogsaa arbejdet paa idag. Her til aften har vi saa fremlagt det. Imorgen har vi saa sidste "almindelige"dag her paa platformen, inden vi tager herfra paa tirsdag.
Det er stadig helt fantastisk at vaere her, og jeg kommer til at savne Kenya! Men et nyt eventyr starter snart i Mozambique, og det bliver en ny udfordring!
JEG HAR DET STADIG FEDT!
Tirsdag i sidste uge var vi ude paa den lokale skole, og observere forskellige klasser. Det var meget anderledes end Danmark, og lidt vildt at se forskellen - vi har ogsaa observeret en klasse her paa Daraja academy, og bare her er der forskel, fra den lokale skole, og det er meget mere lig danamark, og de metoder vi bruger her - der var en helt anden stemning, en god en. saa det var lidt fedt, og lidt vildt, at se hvor stor forskellen var.
Onsdag eftermiddag, skulle vi ud til tre forskellige lokale familier, som bor taet her paa daraja. Hos dem skulle vi hjaelpe med at lave mad, spise sammen med dem, og sidst men ikke mindst skulle vi sove der! Det var en helt fantastisk oplevelse! Den venlighed, og aabenhed, for at lukke en vildt fremmed ind i dit hjem og din hverdag, var helt fantastisk at opleve. Den dame der boede, hvor jeg skulle bo, var rigtig soed, og ville hellere end gerne have at vi hjalp med maden. Boernene, synes ogsaa at det var vildt fedt at vi var der. Inden der var gaaet ret laenge, spurgte en af drengene, om ikke vi havde et kamera, hvilket vi selvfoelgelig havde - Og paa ingen tid, havde de taget omkring 200 billeder, af hinanden, og af os. De synes det var helt fantastisk og vildt sjovt! Det var en skoen ting at se, hvordan et kamera, kunne skabe den glaede, og saa meget sjovt!
Det var saadan vi sov - paa jorden, med et lagen og nogle saekke under os!
Alt det sjov man kan have med et kamera - og alle de maerkelige ting man kan tage billeder af!
Og der vaskes op!
Torsdag formiddag havde vi mulighed for at slappe af og evt sove lidt - for dem der ikke havde sovet saa meget ude hos de lokale familier(det var temmelig koldt, og ikke saa komfortabelt hos familierne, men hyggeligt) Om eftermiddagen, havde vi time omkring Maasai kulturen, og efterfoelgende kom nogle af pigerne oppe fra Daraja, og saa skulle der ellers synges og danses maasai dans - det var meget specielt, men rigtigt sjovt. Om aftenen kom der saa nogle unge fra lokalomraadeet og dansede rigtig maasai dans for os! det var fedt at opleve.
Efterfoelgende, ville de have os til at synge nogle sange for dem. Vi sang "jeg ved en laerkerede", "jeg har fanget mig en myg", "en elefant kom marcherende"og tilsidst sluttede vi af med en foedselsdagssang - det var sjovt, at skulle synge for dem, efter de havde danset og sunget for os. Bagefter havde vi mulighed for at kunne koebe forskellige ting af dem.
I midten, vores laerer James, som ogsaa er Maasai!
Fredag, var vi paa tur til Nanyuki, hvor vi besoegte en tidligere prostituret, som fortalte meget aabent og aerligt omkring den branche hernede - hun var meget cool omkring det, og var villig til at svare paa alle vores spoergsmaal.
Efterfoelgende var vi et sted som blev kaldt "Mitumba art" hvor de koeber en masse gammelt, toej og stof osv, paa marked, og efterfoelgende syer de det saa om til bl.a tasker, pudebetraek og mange andre ting! De var vildt stolt over alt det de lavede, og var glad for alle de ting vi smed ud i bl. a danmark - for ellers kunne de ikke lave det de lavede.
Vi to bagefter hen paa det marked hvor de oebt deres ting, og saa det - det var lidt underligt, at se en masse toej, som vi kunne have haft paa i danmark, og nu laa det bare i diverse bunker og ventede paa at blive koebt - igen!
Loerdag havde vi det der bliver kaldt "Youth Forum"hvor der kom nogle af de lokale unge, og vi diskuterede ting omkring demokrati, men ogsaa ting som homoseksualitet og koensroller. Det ar fet at snakke med andre unge omkring disse emner, og hoere deres mening til det.
Om aftenen moedtes vi med flere af dem i byen, og vi havde det hyggeligt! Her i Nanyuki, er det et hotel, som hedder Sportsman's hvor der ogsaa er bar, og dansegulv - det er stedet at gaa i byen her, og det er meget hyggeligt, udover at der er utrolig mange prostituerede og britiske soldater, som kan vaere lidt for naergaaende. Men vi havde en sjov aften!
Soendag stod paa afslapning og saa var vi ude at spise til frokost, paa et sted kaldt "Trout tree" hvor de serverede rigtig god fisk!
Mandag skulle vi have omkring det at lav en workshop, og efterfoelgende skulle vi forberede en workshop til nogle af daraja pigerne - grundet regn, er det saa istedet blevet flyttet til imorgen, saa der skal vi foere vores workshop ud i livet!
Tirsdag havde vi omkring HIV/Aids, og i den forbindelse, besoegte vi et hjem for smittede boern.
Igaar startede vi paa et dokumentations projekt som vi skulle lave, og det projekt har vi ogsaa arbejdet paa idag. Her til aften har vi saa fremlagt det. Imorgen har vi saa sidste "almindelige"dag her paa platformen, inden vi tager herfra paa tirsdag.
Det er stadig helt fantastisk at vaere her, og jeg kommer til at savne Kenya! Men et nyt eventyr starter snart i Mozambique, og det bliver en ny udfordring!
JEG HAR DET STADIG FEDT!
Abonner på:
Opslag (Atom)